august 5, 2020

Alissa McKendrick

Alissa McKendrick
Untitled, 2020

Vi åbner den 06.08.20 – det er så i morgen torsdag.

Og vi åbner med Alissa McKendrick. Den her udstilling har været planlagt længe. Før man valgte at lade CHART genopstå som kønskvoterede satellitter og før COVID-19 forandre intet mindre end alt. Det første forhold er vi fan af. For det er selvfølgelig super fedt med en solid markering fra CHARTS deltagene gallerier. Og det vil jo ligefrem være total fantastisk, hvis det her gav mod på at holde en lidt mere tidssvarende kønskadencen, også når messen er omme. Tænk engang hvis ligestilling er den nye virkelighed – og med tiden måske endda hverdag. 

I forhold til COVID-19 er vi ikke i nærheden af en hverdag. Der famles og erfares og vilkår ændres fra ét øjeblik til andet. Naturligvis kan der findes en vis logik i meget af det der sker, men ikke mere end den let kan lade sig overløbe af følelser. SÅ derfor har vi valgt bare at lytte og gøre hvad der bliver sagt. Og lige nu må vi gerne invitere indenfor igen. Heldigvis, for allerede da døren blev åbnet på klem inden sommerferien, så oplevede vi at folk havde savnet kunsten helt utroligt. 

For selv om kunsten måske ikke er det greb man vender sig mod når der skal løses noget lavpraktisk. Så oplevede vi, at rigtig mange mennesker så kunsten som det primære (og foretrukne) fartøj for åndelige og intellektuelle og skæve rejser rundt i dét mentale landskab, der i højere grad end nogensinde før, har udgjort vores virkelighed igennem denne tid. Vi har brug for fortællingerne…

Og her er Alissa McKendrick en formidabel stemme. Det her er Alissas første solo i Europa. Og vi er vildt glade for hun har valgt vores sted som afsæt for sine sjove, sære og underfundige, super præcise og halvperfide historier. I et komplet klassisk ekspressivt kaos, skabt af en vild pensel, opstår Alissas figurer i præcise og detaljerige skikkelser, som små vignetter fanget i oliemaleriets uvejr. Klar til at give sig i kast med endnu et af tilværelsens utallige eksperimenter og den perlerække af katastrofer der altid lurer lige rundt om hjørnet. Livet er: lort, leg og lagkage. 

Værkerne vrimler med dyr, mennesker og over(under)jordiske væsner, der alle handler med en komfortable uvidenhed om livets absurditeter. Og i centrum står en Kvinde. Og det er en total begavet og cool og handlekraftig Kvinde. Naturligvis. Hun er også en lille smule vred, for i den klassiske mytologi har alle kloge kvinder været nogle onde sataner. Det er sandt. Helt vildt – og komplet latterligt. Så ikke noget at sige til at denne kvinde er lettere indigneret. Men nu er det mytologiske stigma vand under broen. Hun skal videre og der skal fuld smæk på. 

I et af værkerne bliver en Klassisk Havfrue (Sirene) forført eller spillet under bordet af (helte) Kvinden på guitar. Og skulle man være i tvivl om hvem der i fremtiden slår strengen an, kan man bare orientere sig mod et andet værk hvor samme guitarspillende Kvinde betvinger (tæmmer) drager med sin musik. 

Alissas værker fortæller om superheltinder af Marvelske dimensioner, der slår sig løs. De ekspressive baggrundsscener fungerer som velkendte landskaber, der efterlader masser af plads til det ”absurde.” Det kan være kønsroller, stereotype kæledyrsroller, kirken, andre religioner, hævn, fest og tidsfordriv. Det kan være hvad som helst fra livet – selv en pandemi eller det forhold at kvindelige kunstnere er under-repræsenteret på gallerier og museer .   

Der er meget at fortælle og naturligvis gør vi os mere end umage når man kommer tilfældigt forbi. Men ønsker man en hel sikker omvisning, så kan man booke tid kl 13.00 både torsdag eller fredag. 

Brug dette link: 

Livet er sært og noget særligt

KH

Collaborations by Tania and Thomas Asbæk