Udstillingsperiode: 20.08 – 23.10.22

Louis Fratino, Cecily Brown, Danielle McKinney, Alina Perez, Norbert Bisky, Jonny Negron, Sasha Gordon, Aks Misyuta, Didier William, Jenna Gribbon, Paolo Salvador, Hardy Hill, Sanford Biggers, Elmgreen and Dragset, Jonathan Lyndon Chase, Koak og Rudolph Tegner.

Disse kroppe. Hvem er de, hvem er vi og hvad er jeg – når det kommer til stykket?

Heroic Bodies samler nogle af vor tids absolut mest interessante internationale kunstnere, der med deres værker sætter fokus på kroppen. Helt almindelige, seksualiserede og begærede kroppe. Kunstnere, som trodser mulige fordomme, og står ved de mennesker, de er, som tager udgangspunkt i egen virkelighed. Det handler om begær og interesse, men også om at skille sig ud fra ”normen” uden at tænke over hvad ”normen” er. Lade kunsten spejle den man er. Det kunstnerne ser.

Vi har brugt betegnelsen Queer ret aktivt i vores kuratering, så lad os lige knytte en lille disclaimer til dette valg. Queer, i denne sammenhæng, refererer ikke udelukkende til seksualitet, køn eller seksuel orientering, men er snarere en aktiv menneskelig positionering, der er uden for mainstream. Og derfor giver denne vinkling af livet så ufattelig god mening i konteksten af Tegners Museum. For i sin tid, var Tegner absolut ikke mainstream. Mens hans samtidige perfektionerede en afdæmpet nyklassicisme, kæmpede Tegner for en dynamisk omfavnelse af kroppen i alle dens heroiske udskejelser. Og det kræver ikke to blikke rundt på museet for at se, at Tegner i særdeleshed var optaget af den nøgne krop.

Var Tegners samtid chokeret over hans værkers nøgenhed? Store dele var, – men vi har nok en tendens til at formode, at man i tidlige tider var mindre tolerante over for det løsslupne og det nøgne, end vi er i dag. Så forargelsen har nok været mere lokal end generel. I dag er det jo heller ikke svært at finde mennesker som stødes over nøgenhed og erotik. Sandheden er nok, at det kommer an på hvilke kredse man bevæger sig i og hvad man opsøger.

Pointen er at kroppen er et fartøj for fortællinger og det kan være svært at balancere et udtryk/indtryk mellem kulturelle forventninger og sit inderste væsens behov. Som sådan er kroppen en Slagmark. Og Rudolph Tegner var en kunstner i strid med sin tid. Det samme gælder (måske) også for mange af de kunstnere der er med på Heroic Bodies.

Men vi prøver. Så må vi se. Hvor vi er på vej hen.

Udstillingen er kurateret af Tania og Thomas Asbæk i samarbejde med DM Office.

Tak til 15. Juni Fonden, Statens Kunstfond, Beckett-Fonden, William Demant Fonden, Aage & Johanne Louis-Hansens Fond, Lektor Peer Rander Amundsens Legat og Dansk Tennis Fond, som har valgt at støtte denne udstilling.