Tidligere udstilling

| | | | | | | | | |
8. marts – Woman Nature
7. marts - 11. april 2020
“Men hvad ligger i et køn. Ville et kunstværk skabt af ethvert andet køn ikke fungere lige så pænt?”
Kvindelighed. En kvindes væsen. Eller en kvindes natur om man vil. Med denne udstilling vil vi vise hvad kvindens kønsspecifikke superevner kan bidrage med kunstnerisk, når hun beskæftiger sig med den fysiske natur. Hvad kan det kvindelige blik finde i verden omkring os og hvilke feminine fortolkninger kan vi forvente. Er glæden ved at indrette og øjet for detaljen noget man vil kunne genkende. Vil de små blomster lege i grøftekanten, propfulde af moderkærlighed og alle med noget helt særligt over sig. Står tæerne ranke, rene og velplejede på sirlige rækker. Har skovsøen, som jo er single, et flirtende glimt i vandspejlet. Og endelig, men væsentligt: hvordan bruger kvinden sin evne til at multitaske når hun også er kunstner.
Kort sagt, hvilke biologiske forudsætninger udnytter kvinden når hun registrere verden omkring os.
Det lyder jo næsten guddommeligt. Men i 2020 er det nok snarere guddommelig bullshit. Ovenstående tager udgangspunkt i en ide om kvindelighed, der er blevet kvinden tildelt, konsekvent og systematisk igennem tiderne, således manden kan beholde den position manden havde dengang det var moderne (og bevares, praktisk) at gå med kølle.
Den her degenererede og kedeligt kønskulturelle kontekst vi slås med nu, er en forældet virkelighed. Den er stereotyp, for reelt kan der jo findes større forskelle indenfor de respektive køn end kønnene imellem, og den er intellektuelt forarmende. Denne virkelighed er en direkte farlig virkelighed. Der skal gøres noget.
Er det ironisk, at et ønske om at fjerne kønstyranni skal markeres med en kønscensureret udstilling. Det er da i hvert fald dybt tragisk at det er nødvendigt. Men reelt er det her jo ikke et opgør imellem 2 køn. Det er et opgør med et rigidt tankesæt der er blevet raffineret igennem flere tusinde år. Engang gav det mening, men dengang er for længst overstået. Nu skal vi videre.
Og i forhold til implementeringen af en mere overlevelsesparat fremtid er kunsten et forrygende greb. For kunsten er pejlemærker – og vi har altså krav på at få udstukket en helt masse forskellige retninger af en helt masse forskellige kunstnere – for ellers kan vi jo ikke finde ud af hvor vi skal hen som mennesker.
De deltagende er:
Eva Koch
Anna Bjerger
Nat Bloch Gregersen
Else Alfelt
Astrid Kruse Jensen
Marie Lund
Sophie Dupont
Julie Lænkholm
Bente Skjøttgaard
Tove Storch
Sidse Carstens
For yderligere spørgsmål
Tania Asbæk
Tlf.: 5180 8054
tania@collaborations.dk